airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Behandling

Hvis du har problemer med alkohol, hash eller spil, kan du få hjælp og behandling hos Allorfik.
Hvis du har et rusmiddelproblem

Du kan blive behandlet, hvis du har problemer med:

  • Alkohol
  • Hash
  • Ludomani

Allorfik yder behandling for problemer med rusmidler og pengespil til alle over 14 år.

Du kan kontakte Allorfik på hverdage mellem kl. 9 og 15 på tlf.: 52 53 43 eller mail: allorfik@allorfik.gl, hvis du vil i behandling eller har spørgsmål om dine behandlingsmuligheder.

Du kan også finde kontaktoplysningerne til de enkelte Allorfikcentre her.

Her foregår behandlingen

Som udgangspunkt er følgende gældende:

Hvis du bor i en by med et Allorfik-center:
Så vil du som udgangspunkt få tilbudt en behandling i Allorfik-centret, medmindre der er en behandlingsmæssig grund til andet. Behandlingen i Allorfik foregår ved fremmøde eller enten via net eller telefon.

Hvis du bor i en kommune, hvor Allorfikcentret ligger udenfor dit bosted:
Så vil du få tilbudt behandling i Allorfik-centret, der ligger i din kommune. Behandlingen vil blive tilbudt over net eller telefon.
Eller også vil du få tilbudt en behandling under en lokalbehandling i din hjemby eller ved Katsorsaavik Nuuk i Nuuk.

Hvis du bor i en bygd:
Så kan du henvises til Allorfik-centret i din kommune gennem din sagsbehandler. Behandlingen vil blive tilbudt over net eller telefon. Men du kan også tilbydes behandling i Nuuk ved Katsorsaavik Nuuk. Hvis du derimod ønsker at deltage i en lokalbehandling inden for din kommune, er det kommunen, der har ansvaret for indkvartering etc., mens Allorfik vil betale behandlingen.

Hvis du er afhængig af spil:
Så vil du få tilbudt behandling i Allorfik-centret, der ligger i din kommune. Behandlingen vil blive tilbudt over net eller telefon.
Eller også vil du få tilbudt en behandling under en lokalbehandling i din hjemby eller ved Katsorsaavik Nuuk i Nuuk.

Allorfik henviser dig til det relevante behandlingstilbud på baggrund af en individuel vurdering.

Efterbehandling

Når din behandling er afsluttet, tilbydes du at deltage i efterbehandling. Det er et tilbud, som kan hjælpe dig til at fastholde dine mål.

Efterbehandlingen varer i 26 uger efter endt behandling, og afvikles som ugentlige forløb i gruppe eller individuelle samtaler med 2-4 ugers interval.

Du vil blive spurgt ved afslutningen af din behandling, om du ønsker efterbehandling.

Hvis du ikke bor i en by med et Allorfik-center, kan du tage kontakt til din sagsbehandler eller din arbejdsgiver, såfremt denne har indgået en samarbejdsaftale med Allorfik, for information om dine muligheder for et efterbehandlingsforløb.

Behandlingsmetoder
I Allorfiks behandlingscentre foregår behandlingen ud fra den motiverende samtale og kognitiv adfærdsterapi, mens behandlingen gennem Katsorsaavik Nuuk foregår med afsæt i Minnesota- og CENAPS-metoden.

I nedenstående kan du læse lidt om Allorfiks behandlingsmetoder.

Den motiverende samtale
Den motiverende samtale tager udgangspunkt i den beslutnings- og ændringsproces, som man gennemlever ved enhver livsstilsændring f.eks. at ophøre med at anvende rusmidler eller pengespil.

Fokus i den motiverende samtale er derfor at styrke beslutningen om at ændre vaner. Behandleren udforsker og tydeliggør sammen med borgeren argumenterne for at skabe en forandring i eget liv.

Den motiverende samtale er almindeligvis kortvarig – få uger - og kan anvendes som en selvstændig behandling eller forud for den egentlige behandling, som metodens bruges i Allorfik.

Metodens virkning er veldokumenteret.

Kognitiv adfærdsterapi
Grundtanken i kognitiv adfærdsterapi er, at det ikke blot er en given situation, men i høj grad den mening situationen tilskrives, der leder til indtagelse af rusmidler.

Det er således centralt for at ændre uhensigtsmæssig adfærd at identificere højrisikosituationer. Højrisikosituationer er situationer, hvor man er i risiko for fx at bruge rusmidler.

Det centrale ved kognitiv terapi er, at negative eller ikke givende (dysfunktionelle) tanker og adfærd undersøges og den gensidige påvirkning mellem tanker, følelser og kropsfornemmelser tillægges en central betydning for adfærden.

Effekten af kognitiv adfærdsterapi er veldokumenteret.
Hvis du har abstinens

Abstinensbehandling af alkoholabstinens foregår i sundhedvæsenet. Hvis du har abstinenser og behov for abstinensbehandling skal du derfor kontakte sundhedvæsenet i din hjemby

Du kan her finde kontaktoplysningerne til de enkelte sundhedscentre.  

Medicinsk alkoholbehandling

Allorfik tilbyder behandling, der virker ved at reducerer trangen til alkohol og at den positive virkning af alkohol i kroppen mindskes. Stofferne, der bruges hedder Acamprosat og Naltroxon. Hvis du ønsker medicinsk alkoholbehandling skal du kontakte dit nærmeste Allorfikcenter.

Samarbejde med virksomheder
Allorfik indgår samarbejdsaftaler med virksomheder, hvilke muliggør at virksomheder kan henvise ansatte til behandling for afhængighed på lige fod med kommunale sagsbehandlere.

Er du leder af en virksomhed og er du interesseret i et samarbejde, da kontakt Allorfik, Videncenter om Afhængighed.
Samarbejde med banker vedr. borgere med ludomani
Finansielle rådgivere har grundet deres indsigt i kundernes økonomi en særlig position ift. at opspore problematisk spiladfærd længe før alle andre.

Dette kan eksempelvis ske, når en kunde benytter online spillesteder og anvender bankens penge til spil. Af denne årsag samarbejder Allorfik med Grønlands banker.

Samarbejdet indebærer, at Allorfik underviser bankernes finansielle rådgivere i ludomani samt i hvorledes rådgivere kan tale med kunderne om pengespil og hvordan behandlingssystemet, herunder visitationen til afhængighedsbehandling, er organiseret.

Derudover har Allorfik-centrene samt Katsorsaavik Nuuk en kontaktperson ved bankerne, der kan iværksætte finansiel rådgivning såfremt en borger i behandling for ludomani ønsker dette.
Mindfulness i rusmiddelbehandlingen

Nogle Allorfikcentre tilbyder et 8 ugers Mindfulnessforløb, der styrker din bevidsthed om dig selv og reducerer trang.

I forløbet kræves, at du selv skal lave hjemmeøvelser dagligt.

Kontakt Allorfikcentret i din by, hvis du vil vide mere.

Meditationsøvelser

Her finder du de øvelser, vi anvender som hjemmetræning i mindfulness-baseret misbrugsbehandling. 

De fire øvelser ligger i mp3 format, som du kan downloade ved at klikke på hver af dem nedenfor:

Kropsskanning
Anvendes som hjemmetræning efter session 1 og 2 under et 8 ugers Mindfulnessforløb.
Længde 41 minutter. Lyt til instruktionen her. Instruktionen starter efter 45 sekunder.

Siddende meditation
Åndedræt, krop, lyde, tanker og åben meditation. Anvendes som hjemmetræning efter session 3 og 4 under et 8 ugers Mindfulnessforløb.
Længde 38 minutter. Lyt til instruktionen her. Instruktionen starter efter 45 sekunder.

Siddende meditation (den korte version)
Åndedræt, krop og åben meditation. Kan anvendes som et kortere alternativ som hjemmetræning efter session 3 og 4 under et 8 ugers Mindfulnessforløb.
Længde 18 minutter. Lyt til instruktionen her

Strækøvelser
Anvendes som hjemmetræning efter session 5 under et 8 ugers Mindfulnessforløb. Efter session 5, 6, 7 og 8 kan man hver dag frit vælge mellem kropsskanning, siddende meditation og strækøvelser.
Længde 31 minutter. Lyt til instruktionen her.

Kilde: www.mbrp.dk

Katsorsaavik Nuuks lokalbehandlinger
1. halvår af 2024:
Lokalitet: Fra: Til:
Qaanaaq

8. jan.

16. feb.
Tasiilaq

8. jan.

16. feb.
Napasoq
15. jan.    9. feb.
Upernavik

15. jan.  

 23. feb.
Qasigiannguit
12. feb.    22. mar.
Uummannaq
19. feb.    29. mar.
Qeqertarsuaq 11. mar.    19. apr.
Paamiut 1. apr.    10. maj
Narsaq 15. apr.    24. maj
Nanortalik 22. apr.    31. maj
Kangaatsiaq
22. apr.    31. maj
Upernavik 13. maj    21. juni
Maniitsoq 20. maj   28. juni
Tasiilaq 10. juni    19. juli

 

2. halvår af 2024:
Lokalitet: Fra: Til:
Ittoqqortoormiit

8. juli

26. juli
Qasigiannguit 15. juli 23. aug.
Paamiut 5. aug. 9. sep.
Maniitsoq 12. aug. 20. sep.
Kangaamiut 19. aug. 6. sep.
Tasiilaq 26. aug. 4. okt.
Nanortalik 9. sep. 18. okt.
Kangaatsiaq 23. sep. 1. nov.
Upernavik 7. okt. 15. nov.
Qaanaaq 14. okt. 1. nov.
Narsaq 21. okt. 29. nov.
Qeqertarsuaq 21. okt. 29. nov.
Uummannaq 4. nov. 13. dec.

Vidste du, at...

I henhold til Inatsisartutlov nr. 10 af 12. juni 2019 om behandling af afhængighed tilbyder Allorfik:

  • Den mindst indgribende behandling, der kan forventes at virke.
  • Behandling så tæt på borgerens hjem som muligt.

Hvordan kommer jeg i behandling?  

Du har flere muligheder, når du ønsker at komme i behandling:

  1. Henvende dig hos din kommunale sagsbehandler
    eller
  2. Henvende dig direkte hos dit lokale Allorfik behandlingscenter
    eller
  3. Henvende dig til din chef