airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax
Log ind

Til pårørende

Pårørende til rusmiddelbrugere har det ikke nemt. Allorfik har tilbud til pårørende til aktive brugere både i Allorfikcentrene og ved lokalbehandlingerne.
Allorfiks tilbud til pårørende til aktive brugere

Tilbuddet foregår oftest i grupper. I Allorfik er der en indledende individuel samtale og derefter foregår behandlingen ugentligt i 7 uger. Det er også muligt at få behandling over telefon eller computer.

Det er også muligt for en by/bygd at få tilbud fra Allorfik om pårørendebehandling over 1 uge på dit hjemsted.

Kontakt dit lokale Allorfik center omkring pårørendebehandling her:

Tilbud til pårørende ved lokalbehandlingerne
Ved lokalbehandling i byerne/bygderne er tilbuddet dagligt over 14 dage om eftermiddagen. Ved lokalbehandlingerne foregår det altid i gruppe.

Hvis du ønsker pårørendebehandling ved lokalbehandling, og den brugende ikke er i behandling, så kontakt din sagsbehandler eller Allorfik, Videncentret omkring et behandlingstilbud.
Tilbud til forældre til unge med rusmiddelproblemer

Rusmiddelproblemer hos en ung i familien skaber bekymring og stresser alle.

Allorfik centrene holder gruppeforløb for forældre eller andre nære personer til unge med rusmiddelproblemer.

I gruppen bliver du en del af et fællesskab med andre forældre, der deler vilkår, som du står med lige nu. Vilkår, der kan være svære at bære alene. Gruppen giver mulighed for at dele nogle af de svære følelser og for at give og modtage inspiration, som kan hjælpe med at bryde handlemønstre, der ikke har virket efter hensigten og til at afprøve nye.

Kontakt Allorfikcentret i din by, hvis du vil vide mere.

Se kontaktnumre her.

Hvorfor dette tilbud? 

Det tærer ofte på selvtillid og livskvalitet at være i familie med en, der har problemer med rusmidler. Mange pårørende har derfor brug for hjælp til at få det bedre selv og til at få rusmidlerne fylder mindre i deres hverdag.

Målene med tilbuddet:

  • at du som pårørende får en højere livskvalitet.
  • at du kan hjælpe til, at dit familiemedlem søger behandling.
  • at du får redskaber til at reagerer på et evt. tilbagefald.