Masterclass i kognitiv familieterapi henvender sig til rusmiddelbehandlere og personer med anden relevant terapeutisk baggrund, der i deres arbejde taler med familier.
Formålet er at tilegne deltagerne viden, færdigheder og kompetencer til at anvende kognitiv familieterapi i en behandlingsmæssig sammenhæng.
Kurset består primært af øvelser i grupper, der giver træning i perspektivtagning ift. brugerne og i praktisk anvendelse af redskaber. Der tages hovedsageligt udgangspunkt i deltagernes cases med fokus på anvendelsen af de tillærte redskaber og tilgange samt på forståelsen af cases i en kognitiv familieterapeutisk diskurs.
Kurset består af fem undervisningsdage. Kursisterne skal selv sørge for rejse og ophold, men kurset er gratis.
Ansøgning sker via www.pi.gl.