I nedenstående kan du læse mere om Allorfiks behandlingsmetoder.
Den motiverende samtale
Den motiverende samtale tager udgangspunkt i den beslutnings- og ændringsproces, som man gennemlever ved enhver livsstilsændring f.eks. at ophøre med at anvende rusmidler eller pengespil.
Fokus i den motiverende samtale er derfor at styrke beslutningen om at ændre vaner. Behandleren udforsker og tydeliggør sammen med borgeren argumenterne for at skabe en forandring i eget liv.
Når man skal ændre livsstil, vil der altid være ting, der taler for og ting, der taler imod at ændre. Centralt for den motiverende samtale er derfor, at behandleren fokuserer på at afklare ambivalens hos borgeren i behandling. Med ambivalens menes modsatrettede følelser af dels at ønske at ophøre med forbruget og dels at ønske at fortsætte det. Ambivalens er en naturlig følelse, som langt hovedparten af mennesker i behandling for afhængighed vil opleve.
Ved enhver livsstilændring gennemleves en række faser. Disse faser kaldes også forandringens hjul eller forandringscirklen. Forandringens hjul omfatter seks faser: Førovervejelsesfasen, overvejelsesfasen, forberedelsesfasen, handlingsfasen og vedligeholdelsesfasen, hvis det lykkedes, eller tilbagefaldsfasen, hvis man skal prøve igen.
Figuren viser faserne i forandringscirklen.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
I førovervejelsesfasen har man endnu ikke erkendt sit problem og opfatter ikke, at forbruget af fx rusmidler er et problem. I overvejelsesfasen kommer tvivlen om, hvorvidt forbruget er et problem og de negative konsekvenser forbundet med forbruget bliver synlige. I denne fase opleves ambivalensen tydeligt. Derefter træffes beslutningen om ændring og ændringen forberedes.
I handlefasen bliver planerne til konkret handlen – “nu skal det være”. Vedligeholdelsesfasen udgør en stabil periode, hvor borgeren reducerer eller ophører med forbruget af rusmidlet. Man kan opleve at trangen til rusmidler igen bliver stærk og med trangen kommer ambivalensen i spil igen – og så kan man vælge at fravige sit mål om reduktion eller ophør af rusmidlet og dermed få tilbagefald.
Tilbagefald er naturligt og ikke ensbetydende med tilbageskridt, da man kan inddrage denne erfaring ved et nyt forsøg på at opnå en adfærdsændring. Udviklingen i retning af en adfærdsændring fortsætter, men man skal gennem forandringens hjul endnu en eller måske flere gange.
Den motiverende samtale er almindeligvis kortvarig – få uger - og kan anvendes som en selvstændig behandling eller forud for den egentlige behandling, som metodens bruges i Allorfik.
Metodens virkning er veldokumenteret.
Kognitiv adfærdsterapi
Grundtanken i kognitiv adfærdsterapi er, at det ikke blot er en given situation, men i høj grad den mening situationen tilskrives, der leder til indtagelse af rusmidler. Det er således centralt for at ændre uhensigtsmæssig adfærd at identificere højrisikosituationer. Højrisikosituationer er situationer, hvor man er i risiko for fx at bruge rusmidler.
Højrisikosituationer adskiller sig fra person til person, men vil typisk blive udløst ved indre fornemmelser eller følelser som sult, vrede, sorg, angst, eufori eller ydre påvirkninger som mennesker omkring en, steder eller ting. Situationerne kan endvidere udløses af negative tanker om en selv eller tanker om det gode rusmidlet bringer med sig, så som: “Jeg kan ikke håndtere tingene, hvis jeg ikke er fuld” eller “Fordi jeg føler mig trist, er det OK, jeg ryger”. Borgeren giver dermed sig selv tilladelse til at indtage rusmidlerne.
Det centrale ved kognitiv terapi er, at negative eller ikke givende (dysfunktionelle) tanker og adfærd undersøges og den gensidige påvirkning mellem tanker, følelser og kropsfornemmelser tillægges en central betydning for adfærden.
Herunder ses en figur af den kognitive diamant, som bruges i behandlingen til at illustrere sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og adfærd. Den hedder den kognitive diamant, fordi den indbyrdes påvirkning af tanke, følelse, krop og adfærd danner mønsteret og reflekterer hinanden som i en diamant – og fordi en behandling kan sætte ind ved fokus på alle fire områder.
Kognitiv adfærdsterapi indenfor rusmiddelbehandling starter oftest med en kortlægning af rusmiddel- og/eller spiladfærden. Sammen med behandleren undersøges fx miljøet omkring brugen af rusmidler og de faktorer, der udløser et forbrug, fastholder det eller nedsætter det.
Kortlægning skal gøre borgeren i stand til bedre at sætte sit rusmiddelbrug ind i en sammenhæng med hans/hendes øvrige liv, så han/hun bliver klogere på sit rusmiddelbrug og får en større forståelse for, hvorfor rusmidlerne har den plads de har i hans/hendes liv.
Efter kortlægningen laver behandler og borger sammen en individuel plan for behandlingen. Behandlingen skal ved starten give et overblik over problemstillinger, der er med til at vedligeholde forbruget og som identificerer måder at tænke og handle på, der kan føre til øget trang til rusmidler eller spil. Når disse problemstillinger er identificeret, arbejder behandleren og borgeren på at skabe alternative og mere hensigtmæssige og overkommelige tanke- og handlemønstre uden brug af rusmidler.
Til at træne nye tanke- og handlemåder i dagligdagen benyttes hjemmearbejde og skriftlige skemaer, som værktøj i terapien til at fortsætte træningen både i og uden for Allorfik behandlingslokalet.
Effekten af kognitiv adfærdsterapi er veldokumenteret.