Som udgangspunkt er følgende gældende:
• Hvis du bor i en by med et Allorfik-center, vil du generelt blive tilbudt behandling i dette center. Du kan få behandling i Allorfik ved fremmøde eller enten på Skype eller telefon. Behandlingen i Allorfik varer 10 uger og består af samtaler 2 gange om ugen alt efter dit behov. Samtalerne varer cirka 45 minutter.
• Hvis du bor i en by eller bygd uden et lokalt Allorfik-center, vil du blive tilbudt behandling ved rejsehold i din hjemby/-bygd eller ved Katsorsaavik Nuuk i Nuuk.
• Hvis du er afhængig af spil, har du endvidere mulighed for at få behandling ved Center for Ludomani. Dette foregår enten i Odense eller via Skype. Behandlingen i Odense tager 11 dage og forudsætter, at du er dansktalende.
Allorfik henviser dig til det relevante behandlingstilbud på baggrund af en individuel vurdering.
Når din behandling er afsluttet, tilbydes du at deltage i efterbehandling. Det er et tilbud, som kan hjælpe dig til at fastholde dine mål.
Hvis du ikke bor ved et Allorfik-center, kan du tage kontakt til din sagsbehandler eller din arbejdsgiver, såfremt denne har indgået en samarbejdsaftale med Allorfik, for information om dine muligheder for et efterbehandlingsforløb.